Mit navn er Jesper Mouritsen og jeg er uddannet akupunktør fra AkupunkturAkademiet i Aarhus samt fysiurgisk massør fra Dansk Akademi for Kropsterapi. Akupunkturuddannelsen er et flerårigt autoriseret studieforløb og i kraft heraf er jeg ligeledes uddannet i anatomi, fysiologi og sygdomslære samt en lang række kinesiske behandlingsformer: først og fremmest naturligvis akupunktur, men også supplerende behandlingsformer som f.eks. øreakupunktur, cupping, guasha, Qi Gong og Tui na.
Jeg er medlem af brancheforeningen Praktiserende Akupunktører (PA) og Registreret Alternativ Behandler (RAB), som tilsammen er en sikkerhed for dig, så du trygt kan komme og få behandling hos mig.
Herudover har jeg taget en lang række kurser og efteruddannelse indenfor akupunktur (både TCM, Traditional Chinese Medicine, og CCM, Classical Chinese Medicine) og Qigong, og har desuden mange års erfaring med og et bredt kendskab til Yoga, meditation, og mindfullness.
Jeg er overbevist om, at krop og psyke er meget tæt forbundet, og at vores sundhed og velvære er afhængig af, at vi er i både psykisk og fysisk balance. Når vi er glade og smiler til livet, så næres vore kroppe – og når vi har ondt i maven eller ryggen, så bliver sindet trist og forpint.
Derfor er det så vigtigt og så afgørende, at vi tænker vores liv og sygdomsforløb ind i en større helhed, så glæden kan spire fra et godt udgangspunkt. På denne måde skaber vi balance i livet og undgår at uvaner bliver til ar. Og når vi bliver syge – at ikke kun symptomerne lindres, men at også årsagen kommer for dagen og behandles.
Stilhed og Styrke er to nøglebegreber i bestræbelsen på at finde ind til glæden og harmonien i livet. Akupunktur kan ikke kun behandle spændinger, smerter og andre symptomer, men i høj grad også hjælpe dig i kropslig balance, så du får det bedre og bliver mere eet med det du foretager dig og de valg du træffer.
Har du lyst til at læse mere om disse emner kan du følge min blog på denne side, som løbende får nye indlæg – eller besøge Stilhed & Styrke på Facebook.