massage
Massage er mange ting og spænder fra wellness og hotstone-massage til fysiurgisk og triggerpunkts-massage. Teknikkerne – og behandlerne – er lige så forskellige som de ønskede resultater, og det er derfor vigtigt at finde frem til den massage og den behandler, som indfrier de forventninger man har til behandlingen.
Jeg har valgt, som behandler, at uddanne mig i såkaldt fysiurgisk massage, også kendt som sportsmassage, men har, pga min baggrund som akupunktør, også en stærk interesse og forståelse for kroppens energier og arbejdet hermed. Derfor er de to typer massage jeg tilbyder meget væsensforskellige.
fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage er en dybdegåede massage, der tager udgangspunkt i kroppens anatomi og fysiologi og har som sit ædle formål at afhjælpe en lang række akutte og kroniske skader. Hvis du således har skader efter overtræning, forkerte bevægelser, dårlige arbejdsstillinger, muskelspændinger, e.lign. så er fysiurgisk massage sandsynligvis det helt rigtige valg.
Hvis der derimod i højere grad er tale om ubalancer, hvor de psykiske aspekter er involveret, såsom spændinger pga. dårligt arbejdsklima, stress, sorg, hypersensitivisme, o.lign., så er helkropsmassagen nok en bedre løsning …
helkropsmassage
Min helkropsmassage tager udgangspunkt i mange af de samme greb, som den fysiurgiske massage benytter, men tilføjer et holistisk, samlende aspekt fordi den omfatter hele kroppen samt et omsorgsfuldt og mere healende moment, idet massageforløbet er sammenholdt af lange, dybe strøg. Hertil kommer at der til helkropsmassagen kan tilvælges aromaterapeutiske olier, som enten beroliger eller stimulerer kroppens processer.