AKUPUNKTUR

Akupunktur er en flere tusinde år gammel erfaringsbaseret videnskab, der tog sit udspring i Kina, og senere blev videreudviklet i såvel Kina som i nabolandene på det østasiatiske kontinent. Fremfor at iagttage og forstå detaljen i kroppens anatomi og fysiologi, som er udgangspunktet i vestlig medicin, og fordele denne viden på læger med forskellige specialer, så det er en læge der tager sig af smerterne i maven og en anden, der tager sig af det dårlige humør eller tennisalbuen –  så tager den kinesiske medicin og akupunkturen i højere grad afsæt i et holistisk syn på kroppen – på sammenhænge, årsager og ubalancer. Man behandler således ikke isoleret et symptom, som f.eks. smerter i skulderen, forstoppelse eller depression, men lægger også vægt på at finde årsagen til tilstanden og behandle den.

Kinesisk akupunktur er formodentlig i sin tid opstået ved, at man har fundet ud af, at tryk på bestemte punkter havde en healende eller bedrende effekt. På baggrund af den indsigt har man så gennem årtusinder udviklet teknikken og organiseret punkterne på meridianer, der dækker hele kroppen. Sundhed i kinesisk medicin er således ikke ensbetydende med at være symptomfri, men derimod et spørgsmål om at være i balance. Hvis energierne flyder uhindret i kroppen vil der ikke opstå symptomer og sygdom.

Ubalancerne kan opstå af mange årsager, f.eks. monotont arbejde, forkert kost, traumer (slag, fald, o.lign), nederlag, sorg, ensomhed, osv. og reagerer man ikke på det kan ubalancerne med tiden risikere at blive alvorlige og måske endda livstruende. Akupunkturens fornemste opgave er at diagnosticere disse ubalancer, afhjælpe dem og sørge for at patienten kommer i balance samt vejlede patienten til ikke at komme i en lignende situation igen.

Akupunktur er holistisk og virker således på hele kroppen på én gang. Derfor kan man i princippet have en lidelse, som forsvinder af “sig selv”, selv om man ikke har fortalt akupunktøren noget om denne skavank.

Det siges, at man mange steder i det gamle Kina ikke gik til akupunktør, når man blev syg – for da var det jo sådan set allerede for sent – men derimod konsulterede akupunktøren jævnligt, mens man var rask, – for netop at undgå at blive syg.

Akupunkturen benytter sig i dag af mere end 300 overordnede akupunkturpunkter samt næsten lige så mange ekstra- eller under-punkter fordelt på godt 20 meridianer, der dækker stort set hele kroppen. Ved stimulation af ét eller flere punkter kan man påvirke energicirkulationen, og herved afhjælpe indre ubalancer, såsom smerter, stress og søvnproblemer.

Nålene jeg anvender i min akupunkturbehandling er meget fine og har en diameter på så lidt som 0,18 – 0,25 mm, hvilket betyder at indstikkene slet ikke kan sammenlignes med f.eks. at få taget en blodprøve. Er du sensibel overfor indstikkene har jeg dog også nåle betrukket med silicone, som er ekstra skånsomme. Er du plaget af nåleskræk kan laserterapi være et alternativ – se sektion om laserterapi.

Kropsakupunkturen afspejles også i mikrosystemer, som f.eks. øreakupunktur, hvor punkterne til behandling af hele kroppen findes indlejret i øret. Punkterne i øret kan både behandles med små akupunkturnåle, med små magneter, der fæstnes til punkterne med plastre, eller med såkaldte perma-nåle, der trykkes i øret og bliver siddende til de falder af. Øreakupunktur erstatter ikke kropsakupunktur, men supplerer snarere behandlingen med ekstra fokus på udvalgte områder og problemstillinger.

Elektroakupunktur forstærker stimuleringen af de involverede punkter, idet den rytmiske elektriske impuls, der sendes gennem nålene arbejder i punkterne, ligesom hvis man med fingrene konstant arbejdede med nålene. Det er således grundlæggende en forstærkende behandling, dvs. den forstærker virkningen af de nåle man aktiverer med de elektriske impulser, men forsøg og erfaring har på det seneste med al tydelighed vist, at elektroakupunktur også er effektivt mod inflammation.

Akupressur er nok den ældste og oprindelige udgave af akupunktur, idet man i stedet for nåle benytter fingrene til at aktivere akupunkturpunkterne med. Fordelen er, at man virkelig kan kontrollere det man gør og er i tættest mulig kontakt med punkterne hele tiden. Ulemperne er, at man kun kan aktivere to punkter ad gangen og at man slet ikke kan behandle det antal punkter man kan nå med nåle uden at det ville tage uforholdsmæssigt lang tid.

Derfor bliver akupressur ofte brugt som supplement til en almindelig akupunkturbehandling, hvor punkter der er ubehagelige at få nåle i, kan maseres i stedet, eller punkter som man gerne vil have ekstra kontakt med, kan få den særlige opmærksomhed, som akupressuren giver.

Akupressur på udvalgte punkter er også muligt at overlade til patienten, så en kontinuerlig behandling kan foregå udenfor behandlingsrummet, f.eks. i form af 2-3 min massage hver dag derhjemme. Det kan være meget virksomt, og i mange tilfælde også gavne patienten udenfor behandlingsforløbet, som en slags selvhjælp – f.eks. ved stress og søvnproblemer.